Boliviatræf

Danske familier, der har adopteret børn fra Bolivia, mødes en gang om året til Boliviatræf.

Voksen-hygge om aftenenFormålet med træffet er at sikre, at børnene får mulighed for at mødes med andre børn, der også er adopteret fra Bolivia, så de sammen kan fastholde en tilknytning til deres bolivianske rødder. Desuden giver det forældrene mulighed for at vende hverdagens udfordringer i børnenes opdragelse.

Meetingpoint Boliviatræf holdes skiftevis i den vestlige og østlige del af Danmark, så alle familier har mulighed for at deltage. Boliviagruppen tæller omkring 100 familier, og hvert år deltager 20-30 familier i træffet. Træffet foregår en fredag aften til søndag morgen, typisk på et vandrerhjem, der ofte grænser op til skov eller vand.

Der er altid lagt op til en weekend på børnenes præmisser. Ofte er der fælles ture rundt i området, hvor børn og voksne er delt op i mindre grupper og løser forskellige sjove opgaver hvor alle kan være med. Igen i 2016 blev der, til manges begejstring, spillet rundbold, hvor børnene kæmpede side om side med de voksne. Generelt nyder børnene blot, at der er tid til at lege med hinanden, og sportshallen bliver flittigt brugt. De senere år har bordfodbold, bordtennis og andre spil også være samlings­punkter for mange af børnene, både store og små.

I 2016 var der arrangeret en adventure-tur rundt i Givskud, hvor der bl.a. skulle løses opgaver som “samarbejdskran”, tårnbygning med skumfiduser og spaghetti og fabrikeres hold-faner. Flagene blev flotte og alle med stærkt islæt af Bolivias rød-gule-grønne flag.

Ved træffene har teenagepiger og -drenge mulighed for at sove i pigesoverum og drengesoverum. Dels for at give dem plads og frirum til at snakke sammen uden forældre, og dels for at gøre det attraktivt for de større børn stadig at deltage i Boliviatræffet.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAUdover aktiviteterne for børnene er der foredrag for de voksne, eksempelvis om nyt fra Bolivia eller foredrag med læger/psykologer, der har forsket i adopteredes opvækst. I 2016 var Gitte Frost på besøg og holdt foredrag om “Når sanserne driller”. Her blev der fortalt om de særlige udfordringer som adopterede kan risikere at møde, og der var rig lejlighed til at stille spørgsmål.

På Boliviatræffet bliver landegruppens generalforsamling også afholdt, og der er tradition for at evaluere træffet med henblik på forbedringer og forandringer til de næste træf.

VenskabDet er tydeligt at se, at mange både børn og voksne glæder sig til gensynet, for hovedparten af familierne er gengangere til træffet. Træffene har ligeledes været medvirkende til, at flere familier har knyttet venskaber, så flere af børnene i løbet af året ser andre børn, der er adopterede fra Bolivia.